Nyheder
Kontakt os

Børnenes Hovedstad

Børnenes Hovedstad

Vi gør visionen om Børnenes Hovedstad til virkelighed 

Vi tror på børn, der spørger “hvorfor?” 

Vi tror på verdener bygget af klodser og forestillinger  

Vi støtter børn der leger, lærer og lytter – og får os til at gøre det samme. 

Sammen med børn og unge i hele Billund Kommune skaber vi en verden fuld af leg. En verden, hvor børn bliver lyttet til, og deres perspektiver bliver vakt til live som udtryk i den fysiske verden.  

Vi skaber en bedre fremtid sammen med dem, der skal bo i den.  

Det er Børnenes Hovedstad.  

Vi lærer med leg  

Alle børn har ret til at lege. Når vi leger i Børnenes Hovedstad, gør vi det ikke kun for sjov. Vi gør det, fordi leg spiller en vigtig brik i børns udvikling, læring, trivsel og kreativitet.  

Den legende tilgang til læring er obligatorisk i skoler og dagtilbud i Billund Kommune – og vi hylder legen for dens særlige kraft hvert eneste år til Legens Festival (linkknap til legens festival).  

Vi skaber en by i børnehøjde  

Børnenes Hovedstad er til for os alle. Når vi sætter vores præg på et sted, føler vi et større ejerskab og tilhørsforhold. Vi lærer at vores stemme nok er lille, men værd at lytte til.  

Vi udvikler vores by sammen - på tværs af børn, voksne og aktører i hele kommunen ud fra samskabelsens principper og den legende læringspraksis. (link-knap til byrums-projekter)  

Verdens bedste sted for børn  

Et sted hvor vi møder livet med begejstring, engagement og mening. Hvor fællesskabet er det stærke fundament og kreativiteten er den ilt, vi indånder. Hvor vi tør eksperimentere, involvere og forny. Hvor vi tør fejle og forsøge igen.  

I et ønske om at skabe verdens bedste sted for børn og familier med børn, er visionen om Børnenes Hovedstad opstået. Center for Børnenes Hovedstad er sat i verden for at realisere den. Hver eneste dag.