Nyheder
Kontakt os

Vores børnesyn

Vores børnesyn

Vi tror på..

Vi tror på børn, der spørger “hvorfor?” 

Vi tror på verdener bygget af klodser og forestillinger  

Vi støtter børn der leger, lærer og lytter – og får os til at gøre det samme.  

Forskellighed er farvepaletten i fællesskaber. Også i Børnenes Hovedstad. Forskelligheden er værdifuld og kommer bedst frem, når vi føler os set og anerkendt. Når vi føler os trygge til at turde give plads.  

Vi tror på, at alle børn kan noget. Og alle børn gør deres bedste. Nogle evner vokser stille og i sit eget tempo. Andre folder sig ud, når de mødes med tillid og tryghed. 


Børns stemmer sætter retningen. Det er ikke altid er det højeste ord eller det hurtigste svar, der viser, hvad vi kan. Derfor skal vi værne om børn og unges rettigheder. Det står ikke til diskussion.  

Vores fornemste rolle er at skabe plads til dette. Til det nysgerrige, det legende, det udforskende.  

Hvor børn føler sig mødt, set og hørt vokser deres lyst til at bidrage.  

Og her sker der noget magisk: De opdager ikke kun, hvad de kan.  

De opdager også, at deres bidrag betyder noget. 

Vores børne- og ungesyn bygger på de fire overbevisninger fra Billund Kommune, der lægger op til tolkninger af det fælles børnesyn. (Link til: https://www.billund.dk/om-kommunen/case-boerne-og-ungesynet/)